Sankt hans - 2016
Sankt hans i år var vejrmæssigt en blandet fornøjelse i Danmark, men i Kauslunde var det vel planlagt.
Igen i år havde Sankt hans udvalget sørget for at alle forberedelser var på plads.
Telt var opsat hvor byens borgere kunne nyde medbragt mad grillet på byens gril.
Der var som tidligere mulighed for at kunne købe drikkevarer til fordelagtige priser.
Ligeledes var der lavet snobrødsdej så børnene kunne lave snobrød over bål.
Vejrguderne drillede i år men vi nåede alle at få mad inden regnen for alvor kom
Trods vanskeligheder med at få tændt bålet fik vi sunget midsommersangen, og det var et flot syn
Efter midsommersangen fik vi sendt den flotte heks afsted til Bloksbjerg som det nu en gang hører sig til.
Fremmødet til årets Sankt hanse fest var ganske fint, vejret taget i betragning.
Vi ved at det er en traditionsrig aften og vi vil derfor gerne opfordre Kauslundeborgerene til at byde familie, venner og andre med til pladsen til næste år.
Tak til alle som var med til et par hyggelige timer i traditionens tegn.
Mvh
Sankt hans udvalget